logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Rudersdalsvej 104, 2. th., Øverød, 2840 Holte
Indflytningsklar lejlighed med stor altan og vildeste udsigt – midt i skønne Holte

Velkommen til denne lyse og indbydende lejlighed, smukt beliggende i det eksklusive og eftertragtede Holte med kort afstand til Søllerød sø. Her bor du i et fredeligt og velordnet kvarter, hvor stemningen er rolig og omgivelserne grønne – og hvor man straks mærker, at både ejendom og ejerforening er i rigtig god stand.

Lejligheden fordeler sig over 70 veldisponerede kvadratmeter og er ideel for både par, singler eller den lille familie, der drømmer om en bolig med god plads og en skøn atmosfære. Her får du en rummelig entré med god opbevaringsplads og adgang til lejlighedens store hjerterum – en meget generøs og lys stue med brede, sydvendte vinduespartier, som lukker solen helt ind. Herfra er der direkte udgang til en virkelig dejlig og usædvanligt stor altan med skøn udsigt til den grønne og ugenerede fælleshave.

Haven er noget helt særligt – enorm, velplejet og omkranset af smukke, gamle træer, der både skaber stemning og privatliv. Her er rig mulighed for at nyde sommeren i det fri – uden selv at skulle slå græs.

Boligen byder desuden på et stort og roligt soveværelse med en hel skabsvæg, så du nemt får plads til garderoben, samt et lyst og indbydende værelse, der egner sig perfekt som børneværelse, hjemmekontor eller gæsteværelse. Badeværelset er pænt og velholdt med lyse klinker, gulvvarme,  badekar og praktisk vaskemaskine – præcis som det skal være. Køkkenet står skarpt i hvide elementer og er både funktionelt og nydeligt.

Ejendommen er utrolig velholdt, og ejerforeningen tilbyder en række attraktive fællesfaciliteter – herunder et stort kælderrum, vaskekælder, værksted, strygerum med rulle og et hyggeligt fællesrum med bordtennis. Fællesudgifterne er desuden usædvanligt lave, hvilket gør boligen ekstra attraktiv – både som førstegangskøb eller til dem, der blot ønsker at bo godt og fornuftigt.

Alt i alt en skøn lejlighed – lige til at flytte ind i.

Hanne Grove Alexandrakis
Indehaver, Ejendomsmægler MDE